Navn: Safir. Krystallografi: Trigonalt. Kemisk formel: Al₂O₃. Massefylde: 4 Hårdhed: 9. Farve: Grå, svag blå, gul, klar eller rød. Stregfarve: Hvid. Brud: Glans: Glasglans. Navne og varianter: Rubin, Korund, Smergel. Forekomst: Glimmerskifer, krystallinsk kalksten. Findested: Kashmir, Madagascar, Grønland m.m. Anvendelse m.m. Smykkesten, slibning. Korund, safir, Rubin er samme sten men med variation i farve og kvalitet. Korunden er den næst hårdeste sten efter diamanten, som dog er 90 gange hårdere en korundt. En helt ren korund er farveløs, og rubin og safir farve skyldes små urenheder af andre kemiske stoffer. Det er grundstoffet krom som giver Rubinen den smukke røde farve, at de fluoresecens i ultraviolet lys. Navnet rubin må kun bruges for korundt som er i smykkesten kvaliteten, men bruges flittigt for alle røde korunder. Det samme gør sig glædende for Safir som er den blå variant, her kommer farven pga. jern og titan. Korund er en aluminiumsoxid, og findes ofte som flade krystaller, men også som tøndeformet krystaller. Rubin og safir er (pleokroitiske) hvilket betyder at den bryder lyset, og ved slibning kan facetterne ligges sådan at man udnytter denne egenskab. Der kan være indeslutninger i Korund, oftest er det rutil (Titan krystal) som kan give en smuk flimrende effekt som kaldes for silke. (kendes også fra Bjergkrystaller) og hvis indeslutningerne ligger parallelt med de 3 vandrette krystal flader kan dette give en stjerne effekt. Men også vand og ziakon kan været indesluttet. Det siges at en rubin skal have samme farve som frisk due blod på en hvid silke tørklæde.