Insektet i dette stykke rav er ikke specielt lille – insekter for 35-40 millioner år siden var generelt meget mindre  end i dag.
De mest hyppigt forekommende insekter i rav er svampemyg, lidt sjældnere er fluer (Diptera, tovingede insekter) og tæger,
i mere sjældne tilfælde kan der findes edderkopper, fjer, snylter, orme m.m. Rav (C10H16O) er hærdet harpiks fra træer.
Det er lidt tungere end vand og bliver ofte forvekslet med flint  som både føles koldere og er hårdere.
En betingelse for at der dannes rav er, at det skal ligge i mindst 20-40 millioner år i iltfattigt miljø.
Overgangsformerne mellem harpiks og ægte rav kaldes kopal. Kopal har mindre hårdhed, men kan have den samme farve og
indeholde de samme insekter. Kopal er også noget yngre: 1-30 millioner år.
Noget af det ældste rav er 235-231 millioner år gammelt og fundet i Østrig. Det ældste rav fra Danmark er fundet på Bornholm
og skulle være ca. 170 millioner år gammelt.  Rav kan findes som opskyl på stranden i Danmark og har en alder på
mellem 35-40 millioner år (Eocæn).  Ofte er det af en god kvalitet.
Rav fundet i jorden kaldes jordrav og er ofte mere uren i overfladen. Det rav som du finder i naturen er dit eget, i sjældne tilfælde
kan der være tale om Danekræ, men så skal stykket også indeholde en sjælden indeslutning eller veje rigtig mange kg.
Rav er forholdsvis let antændeligt og brænder nærmest som plastik, mens det afgiver en duft af harpiks når  det gløder ud.
I det gamle Grækenland kaldtes rav for elektron, da man allerede dengang havde opdaget at et stykke rav blev  statisk elektrisk
ladet når det blev gnedet mod bl.a. pels.  Rav bruges ofte til smykker hvor man sliber, så det bliver blank og mere klar og farven
mere tydelig. Der er forskellige tekniker til at ændre udseendet.
Ved opvarmning kan man skabe forskellige farver og sprængningsmønstre.

Jordrav