I nedenstående skema ses en oversigt over de forskellige tidsaldre i Jordens historie. Tidsangivelserne for de enkelte tidsaldre varierer en del fra kilde til kilde.

De grå felter angiver den eller de tidsaldre som indgår i tabellen umiddelbart nedenunder. [Ref A  B]

* Cromer- og Holstein-mellemistiderne betragtes traditionelt som enkeltstående mellemistider, men nyere undersøgelser har vist, at de tilsyneladende udgør et mere komplekst system af istider og mellemistider. Den traditionelle inddeling vil blive fulgt på hjemmesiden indtil videre. [Ref.]

** Inddelingen i postglaciale pollenzoner svarer kun i grove træk til kronozonerne.

Oversigt over vigtige hændelser i jordens historie. Det "nøjagtige" tidspunkt er kun angivet for enkelte hændelser. (Samlet fra flere kilder)

På grundlag af fund af kulpartikler af organisk oprindelse, fundet i gamle skiferlag på Grønland, i klipper med en alder på mindst 3,7 mia. år, er de første tegn på liv på Jorden flyttet flere hundrede mill. år tilbage i forhold til, hvad man før havde kendskab til. Disse fund er for nyligt gjort af den danske forsker Minik Rosing. [Ref.A B]

Flercellede organismer opstod for ca. 1 mia. år siden, men først ved overgangen til Kambrium, for ca. 545 mill. år siden, gik udviklingen for alvor i gang (man taler om den kambriske eksplosion). Faktisk var der på denne tid en større diversitet mht. bygningsplaner end nu, men sandsynligvis færre arter. Det var udelukkende marine dyr - landjorden var endnu ikke indtaget.
Det vel nok vigtigste fund til belysning af dyreverdenen på denne tid er Burgess Shale aflejringerne i Canada, hvor et mudderskred på den daværende havbund med ét fastfrøs et øjeblik i tiden. Det usædvanlige ved området er den store rigdom på fossiler af "bløde dyr" uden skelet, kalkskaller el. lign., altså dyr der normalt vil forgå, hvilket har givet forskere et enestående vindue til fortiden. Blandt de fundne dyr er, foruden en lang række kendinge fra vor tid, såsom polypdyr, spongier, bløddyr og leddyr, adskillige arter, som det ikke er muligt at placere i dyrerækker som kendes i vor tid. Alene i Burgess Shale findes måske repræsentanter fra 15-20 uddøde rækker! [Ref.]

Udover tilstedeværelsen af nu uddøde dyregrupper havde flere andre en langt mere fremtrædende rolle i jordens tidligere perioder, hvilket kan ses af det enorme antal fossiler, der kendes verden over. De mest talrige er selvfølgelig dem med hårde skelet- eller skaldele, der lettest har kunnet bevares. Af disse kan nævnes pighude, af hvilke der kendes over 14.000 fossile arter hvilket er mere end dobbelt så mange som der kendes idag; omtrent lige så mange fossile mosdyrarter (mod ca. 4.000 nulevende) [Ref.]. Af armfødder (Brachiopoder) kendes ca. 12.000 fossile arter mod blot ca. 335 idag. [Ref.]

Historien har budt på flere tilfælde af masseuddøen - den mest kendte er fra slutningen af Kridttiden (for ca. 65 mill. år siden), hvor dinosaurerne uddøde, men langt den mest omfattende var i slutningen af Perm (for ca. 250 mill. år siden), hvor måske op til 95% af samtlige dyrearter uddøde !

I lag fra Kambrium dukker de første vidnesbyrd om en dansk fauna op, i Bornholmske aflejninger, i form af de nu uddøde hyolither, trilobiter og graptoliter, se [Fossilkommentarer 1] og [Fossiler i Danmark - Kambrium].